Pinnebergheim

Pinnebergheim er et hyggeligt og stort hus med plads til hele familien, fiskekammeraterne eller parret der gerne vil have et evt. weekendophold ved stranden.

Huset er beliggende ved Hejsager Strand, hvor man kan fange både havørreder, hornfisk og fladfisk m.fl. Læs mere om mulighederne her: Hejsager

Der er ikke langt til Genner Bugt, Haderslev Fjord, skoven og byen. Haderslev ligger f.eks. kun 10 km væk.

Pinnebergheim – lystfiskeri

Flere gode fiskepladser i Lillbælt ligger tæt på Pinnebergheim udover Hejsager Strand, som tidligere nævnt. Heriblandt, Tormaj, Halk Strand og Råde Strand.

Haderslev Fjord er en af Danmarks bedste havørredfjorde allerede fra det tidlige efterår, vinteren over samt hele foråret igennem.
Det tager under 15 minutter til fjorden fra huset.

Genner Bugt er fangstgivende året rundt. I bugten kan man både fange havørreder, sej, hornfisk, torsk og fladfisk med flere… Køretid ca. 20 minutter.

Overnatning i Pinnebergheim

I huset er der 6  værelser med 6 senge i hver. Bor man i en af dem, skal man benytte bad og toilet på gangen. Man kan også vælge et af de 3 dobbeltværelser med eget bad og toilet. En med et lille køkken/spisekrog.

En lille lejlighed beliggende på 1. sal kan også lejes. I lejligheden er der et værelse med en dobbeltseng + et værelse med en enkeltseng + mulighed for opredning. Derudover er der stue med siddekrog/spiseplads, et badeværelse og tekøkken.

I huset kan man benytte aktivitets-rummet med bordfodbold og bordtennis, spisestuen samt den skønne terrasse med havudsigt.

Adresse og info

Pinnebergheim – Hejsager Strandby 59 – 6100 Haderslev – Tlf: +45 24 86 39 49 eller 40 23 13 47– Mail: info@pinnebergheim.dk​​ –Hjemmeside: Pinnebergheim.dk