Haderslev Fjord – havørred-standpladser

Artikel: Jari – Lystfiskeri Danmark

Haderslev Fjord – standpladser

Haderslev Fjord udmærker sig ved, at være lille og overskuelig. Med det i mente, er det desværre ikke alle steder hvor det er muligt, at komme til vandet. Er man lystfisker, kan man med fordel medbringe sine waders for, at få adgang til flere af fjordens spændende fiskepladser.

Når man nu endelig står i fjorden, klar til at fiske, er det ikke altid en fordel bare at fiske så meget vand af som muligt. På den anden side er det heller ikke en fordel, at stå stille og forvente at fiskene kommer til en.

Strækningerne skal gerne “kæles” for, læses og systematisk affiskes…

I denne artikel fortæller jeg om, hvordan jeg griber Haderslev Fjord an. Dette i forhold til, at hver strækning har sine standpladser. Der er nemlig ikke mange der ved, at i vores danske fjorde, tager havørreden standplads, ganske som den gør det i åen.

Hver et dyr, skabning eller fisk, i dette “univers” vi kalder jorden, har sin rangorden. Det er både naturligt og ren fakta. Havørrederne i Haderslev Fjord er ingen undtagelse.
En stor havørred, som enten har været på en lang rejse for, at komme op i åen for at gyde og skal samle kræfter til turen opstrøms i vandløbet – eller en ørred, som netop har gydt og nu skal ud og fede sig op for, at komme til hægterne igen, efter at have kæmpet mod andre gydefisk om at få plads, lægge rogn, befrugte rogn, overkomme forhindringer, stryg, stærk strøm, skarv, oddere lystfiskere m.m. har begge brug for at spise så meget som muligt, så hurtigt som muligt.
Det gøres lettest ved, at stille sig over en muslingebanke, ved større sten, i et lavvandet område, i en mindre vig og i vintertiden generelt der hvor vandet er varmest.

Hver en banke, hver et område med sten, hver en vig og hvert et område med varmere vand, er et stort trækplaster, når det kommer til Haderslev Fjords byttefisk og byttedyr.

Muslingebankerne fungerer som rev. Ganske som man ser det i ethvert naturprogram, samler der sig fisk omkring revet og derfor jager hajerne netop der. I Danmarks tilfælde er det havørreden der er hajen og rejer, kutling, hundestejler, tanglopper, småsild og f.eks. tobis der er revfiskene.

Det samme gælder for områder med flere store sten – ofte er én eller 2 dog nok.

I de lavvandede områder af fjorden, er der ofte så lavt vand, at havørreden kun skal jage fremad og bytteemnet, på grund af det lave vand, ikke kan flygte hverken op eller ned. Og få byttefisk og byttedyr er så hurtige som Haderslev Fjords smukke og velsmagende havørreder.

En stor fisk vil ofte stille sig hvor der er flest fødeemner og kan bliver der i flere dage, sommetider flere uger. Indtil den er stærk nok til, at fortsætte sin rejse ud af eller ind i fjorden.

En havørred som har taget standplads vil forsvare sit territorium og kun en større eller mere adræt havørred, kan få den væk derfra. Så har man fundet sig nogle standpladser i Haderslev Fjord, er det ofte ret store fisk man fanger der. Fra 60-90 cm.

Man skal ikke forvente at der altid er en standpladsfisk, når standpladsen er fundet, men kender man til flere, vil chancen for at ramme en stor fisk under hver tur, være betydelig større.

Det er ikke kun opgangsfisk på vej op i åen  – eller nedgangsfisk på vej ud af både fjord og å, der er at finde på disse pladser. Også store blankfisk kan stille sig disse steder. Skulle jeg dog sætte tal på hvor ofte det sker, taler vi ca. om 1 ud af 20 fisk, som vil være blanke.

Agn til standpladsfisk

Der er uhyggelig mange skrøner omkring havørredfiskeri. En af dem er, at man skal fiske med små agn om vinteren. Det er ganske simpelt ikke korrekt. Uden at gå alt for meget ind i, hvorfor det ikke er det, tager jeg ganske simpelt kun udgangspunkt i standpladsfiskene, som jeg her skriver om.

Ofte oplever jeg at fisken på standpladsen, når jeg fisker med små agn, kun følger min flue eller mit blink til dørs. Uanset årstid. Sommetider, viser den ryggen i overfladen  eller farer frem mod agnen for kun at vende og hvirvle, som for at skræmme.
Det kalder jeg territorial adfærd.

Er fisken sulten tager den hvad som helst, og ingen advarsler gives. Men på de tidspunkter hvor standpladsfisken kun markerer, gør opmærksom på sin standplads, bruger jeg de største agn jeg kan finde. Blink helt op til 40 gram eller rørfluer, hvis fluestangen er i spil. Også uanset årstid.

På den måde er “udfordreren” (min agn) større og fisken på pladsen bliver langt mere aggressiv, og ofte ender jeg med at fange den.

Når man fanger en halvstor ørred med ar/mærker, er det ligeså ofte en anden havørred den har været i karambolage med og ikke garn, en odder, skarv eller en sæl.

Jeg ser oftere end man skulle tro, en havørred på 40-50 cm. springe en meter ud af vandet, efterfulgt af en stor hvirvel. Ofte når jeg så kaster ind i området, fanger jeg en fisk i langt større størrelse.
De halvstore fisks reaktion, idet den springer ud af vandet, er ganske normal, når angrebet af en større fisk eller et andet rovdyr.

Standpladsfisken fanges derfor nemmest og oftest med store agn, men er den ikke mæt eller har den måske først lige på dagen hvor du ankommer, indfundet sig på pladsen, så er den sulten og tager gerne hvad som helst. Stort eller småt.

Uanset hvornår man møder fisken, så er store agn at foretrække, som en slags helgardering. Det er nemlig ikke altid man får flere chancer end én, den dag.
Så er der heldigvis ofte også dagen efter.
Det kommer naturligvis også an på fisken. Har den været der i nogen tid, kunne du have mødt den på sidstedagen, og må derfor vente til en ny standpladsfisk byder op til dans.

Rigtig god fornøjelse!

Jari – Lystfiskeri Danmark

Læs mere om havørreder og fjordørreder i Haderslev Fjord: Klik her…

Læs mere om lystfiskeri i Danmark: Klik her…